VI SØGER EL-INGENIØR / PROJEKTINGENIØR

- Med god el-teknisk projekteringserfaring

- Med solide tekniske kompetencer og viden om byggeriets regelsæt

Kunne du tænke dig at arbejde med fagprojektledelse og projektering med en høj grad af fagligt ansvar på spændende og langsigtede el-projekter? Indenfor lavspænding og med mulighed for højspænding? Kan du tage ansvar for din del af opgaven og derved bidrage til udvikling af nogle af Danmarks markante bygge- og infrastrukturprojekter?  Så er der mulighed for, at du kan blive en del af vores team af dygtige, kvalitetsbevidste og udviklingsorienterede medarbejdere.

En spændende branche, med fokus på opgaver i dybden og højden

Tiden står ikke stille imens vi arbejder på fremtidens projekter indenfor højspænding med rådgivning, projektering, dimensionering, fagprojektledelse, byggeledelse, fagtilsyn og kvalitetssikring. Vi løser alle opgaver på et højt fagligt niveau, hvor vi hjælper kunder og samarbejdspartnere med at få de bedste løsninger implementeret. Vi er med på nogle af Danmarks største projekter fra broer, tunneller, pharma, sygehuse, skoler, universiteter, ombygning og renoveringsprojekter. Vores referencer er mange og kan ses her: mee.dk/referencer/

Din baggrund er vigtig for os

Vi søger en projektleder, der har solid erfaring med:

  • Projektering af elektriske anlæg, entrepriseledelse, forretnings- og kundeudvikling.
  • Udførelse af fagtilsyn samt tværfaglig koordinering mellem fagene.
  • Byggeriets regelsæt, herunder AB18, ABR18, ABT18.
  • Overblik, systematik og struktur.
  • Kan bidrage med kvalitative løsningsforslag.
  • Stor selvstændighed – det er dig der tager opgaveansvaret, dialogen og nødvendige beslutninger.
  • At se muligheder og løsninger, og være opsøgende i din indsats.
  • Stærk og troværdig kundedialog.
  • En god forretningssans og gerne kendskab til byggejura.
  • Dansk i skrift og tale, og meget gerne engelsk for at imødekomme kunderne.
  • At arbejde i Dalux, Office-pakken, netværksprogrammer som Neplan, PowerFactory og lignende.

Et projekteksempel, som du også skal kunne løse

Opgaverne kan variere, derfor giver vi dig her et eksempel på opgaver et projekt kan inkludere. Ved opførelse af et helt nyt projekt har vores projektleder bidraget til byggeriet ved at føre fagtilsyn med de elektriske installationer for at sikre den gode kvalitet, leveret teknisk rådgivning og support til montørerne samt besvaret deres tekniske forespørgsler. Opgaven har inkluderet økonomi- og ressourcestyring samt praktiske løsningsforslag for gennemførelse til byggeledelsen. I afslutningsfasen har vores projektleder udarbejdet testinstruktioner og fulgt testning, afprøvning og idriftsættelse for at sikre, at alt fungerer efter kravspecifikationerne.

Spændende udstationeringsmuligheder

Som projektleder er der mulighed for udstationering on-site med daglig kontakt til entreprenører og bygherrer. Det
er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde ude af huset og samtidig er imødekommende overfor projektets
samarbejdspartnere. Din interesse for det håndværksmæssige og lysten til at komme ud på byggepladser ifm.
arbejdet er også en stærk karakter i denne stilling. Har du et svendebrev med i din faglige bagage, så er det en fordel men ikke et krav. Vores projektledere kommer fra forskellige baggrunde enten som stærkstrøms diplomingeniør, maskinmester eller installatør. Det unikke er, at vi sammen løfter de mange varierede opgaver og supplerer hinanden på kryds og tværs for at opnå vores dynamiske og altid kvalitetssikrede resultater.

VELKOMMEN til vores verden

M&E Engineering er et moderne og utraditionelt ingeniørfirma med fokus på al el-teknisk i og omkring byggeprocessen. Vi har et godt og udfordrende arbejdsmiljø, som lader den enkelte vokse med opgaverne og være vores ansigt udadtil. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, frokostordning, en sjov og hyggelig firmakultur, hvor der er plads til folk og deres interesserer, f.eks. har vi været på fisketure og haft gang i et bryggeriprojekt. Måske næste firmaprojekt inkluderer netop det, du synes er sjovt og gerne deler med os.

LET’S ELECTRIFY

Er vores purpose. ”Let’s Electrify” er et udtryk for, at alt hvad vi gør, gør vi for at forbedre og tilføre værdi til projekter og for de kunder, vi arbejder for. Let’s = er et udtryk for noget kollaborativt og signalerer også fremdrift. Electrify = er det grundlæggende i vores arbejde, nemlig elektricitet, hvor vi via projekter baner vejen for strømmen. Let’s skal gerne skabe opmuntring med et ønske om at sætte gang i aktiviteter. LET’S ELECTRIFY… THE FUTURE TOGETHER.

Tjek vores webside mee.dk/ for mere info om vores firma, branche, projekter, referencer m.m.

Hvis ovenstående lyder spændende, så send straks din ansøgning samt CV til job@mee.dk – mærket ’Projektleder’.

Vi har et fedt arbejdsmiljø med FORDELE som:

Frokostordning
Fri luksus kaffe

Frugtordning

God lønpakke

God kontorhumor
Sociale aktiviteter

Fleksibel arbejdstid, med afspadseringsordning

Hyggelige firmaudflugter

Moderne og indbydende kontorfaciliteter

Personlig udvikling / Kompetenceudvikling

© 2023 M&E Engineering A/S. All rights reserved.

M&E Engineering A/S
Slotsmarken 11
DK-2970 Hørsholm

Telefontider:
Mandag – fredag
kl. 08:00 – 17:00

Translate
Scroll to Top