OM OS

Vores historie

M&E Engineering A/S blev stiftet som en ingeniørvirksomhed i 1998 i perioden under opførelsen af Østbroen i Storebæltsprojektet og har siden 2008 været et registreret aktieselskab.

Vores første job var udførelse af ingeniøropgaver for teknikentreprenøren på Østbroen over Storebælt. Fra starten har vi medvirket til mange store og til tider komplicerede projekter. Fra dag ét har idegrundlaget været at drive et ingeniørfirma med stærke faglige traditioner inden for det elektrotekniske fagområde.

#LetsElectrify the World of Engineering. 

Kompetencer

Vi er et ingeniørfirma med speciale inden for større infrastrukturprojekter. Vi bestræber os efter at arbejde tæt sammen med vores kunder gennem hele projektet og udvise stor fleksibilitet og levere løsninger af høj kvalitet.

Vores kompetenceområder er Energi & Forsyningsteknik, Kortslutning- og relæstudier, Design-, Bygge- og Procesledelse og Planlægning, Logistik og Ressourcestyring. Herunder udfører vi opgaver i form af projektledelse, planlægning og tidsplaner, netværksdesign, -modellering og projektering ved hjælp af beregningsprogrammer bl.a. NEPLAN, samt fagtilsyn, tests og proceskontrol af komplekse rådgivningsopgaver.

Vi er et vidensbaseret firma og vores ekspertise udspringer heraf. Vi gør en dyd ud af at udføre vores opgaver med præcision og med respekt for faget.

Kvalitetsstyring

 

 

Vi har et kvalitetsledelsessystem, som er udarbejdet med udgangspunkt i de retningslinjerne, der er udstukket i ISO 9001:2015.

Vi har gennem vores projekter oparbejdet en stor erfaring i projektafvikling under skærpede kvalitetskrav. Det gør, at vi uden problemer kan tilpasse os vores kunders individuelle kvalitetsledelsessystemer.

Højeste kreditværdighed med guld-diplom

10 år i træk med AAA-rating giver os i år et guld-diplom fra Bisnode. Kun 2% af alle danske virksomheder opnår den eftertragtede trippel-A rating baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Med trippel-A Guld-diplom kan vi dokumentere vores høje kreditværdighed igennem 10 år med et kvalitetsstempel baseret på nordens mest veletablerede AAA-rating system. Vi kan dermed som virksomhed dokumentere en særdeles god evne til at imødekomme alle betalingsforpligtelser.

Vi er en ud af 1.341 virksomheder i Danmark, som i 2021 har modtaget denne hæder – og indenfor kategorien Rådgivende Ingeniører ved byggeri og anlægsarbejde, er vi en ud af kun 20 virksomheder med den højeste rating. Med Guld-diplom kan vi vise vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere, at vi er en virksomhed, som er til at stole på med en høj økonomisk indsigt.

Stabile og fremtidssikrede samarbejdspartnere er netop det vi selv eftertragter, og med denne hæder kan vi bevise at vi er klar til at indgå solide partnerskaber med en høj økonomisk bæreevne.

VI VÆKSTER, BØRSEN GAZELLE 2022

 

M&E Engineering A/S er igen kåret som Gazelle virksomhed.

En Gazelle virksomhed er en betegnelse, der bliver anvendt for virksomheder, der vækster hurtigt. Udtrykket gazelle stammer fra den gazellepris, som Dagbladet Børsen hvert år uddeler til hurtigt voksende danske virksomheder.

Vi er stolte og glade for at vores arbejde og udvikling anerkendes med endnu en gazelle. 

Vil du være med så send os en ansøgning.

 

 

 

© 2023 M&E Engineering A/S. All rights reserved.

M&E Engineering A/S
Slotsmarken 11
DK-2970 Hørsholm

Telefontider:
Mandag – fredag
kl. 08:00 – 17:00

Translate
Scroll to Top