BYGHERRE
ENTREPRENØR
ANLÆGSBUDGET
TID
Region Hovedstadens hospitalsplan lægger de to hospitaler i Nordsjælland sammen til et nyt moderne akuthospital, der bliver en integreret del af erhvervs- og boligområdet Favrholm ved Overdrevsvejen syd for Hillerød. Det nye hospital kommer til at rumme 20 kliniske funktioner og vil dække flere end 325.000 borgere, der før fordelte sig på hospitaler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Hospitalet får et etageareal på 118.000 m2. Hospitalet bygges med en fælles akutmodtagelse. Smuk arkitektur og funktionel organisering af funktioner skal tilbyde patienter, pårørende og medarbejdere rammer, som sætter nye standarder inden for såvel behandling som uddannelse og forskning. Hospitalet samler alle funktioner i én organisk bygning, som bliver formet som en firkløver.
Vi har på dette projekt udarbejdet projektmateriale for byggepladsindretningen. Det drejede sig om hovedforsyning fra transformerstationer til hovedtavler samt distribution af effekt til byggepladsens mange funktioner, herunder byggekraner, skurbyer, værksteder, kontorer og pumpestationer. Alle kortslutningværdier, spændingsfald og relæindstillinger er kontrolleret vedhjælp af NEPLAN.