I forbindelse med projektet om udvidelse af IBM Danmarks datacentral i Brøndby indgik MEE en aftale med elinstallatøren YIT A/S om at udføre specielle ingeniørmæssige opgaver.
Vores primære opgave omfattede udarbejdelse af Method Statements, som dannede grundlag for godkendelser af installatørens arbejdsmetoder. Vi udførte ligeledes kortslutningsberegninger, selektivitetsstudier og relæstudier. I forbindelse med arbejdets fremdrift var der fokus på en meget stram styring. I den forbindelse assisterede vi med udarbejdelsen af detailtidsplaner indeholdende ressourcestyring med dokumentation i form af S-kurver og bemandingsplaner.