Projektledelse

MEE råder over en stab af erfarne projektledere, der kan løfte mange forskellige typer opgaver.

Fælles for vores projektledere er, at de – ud over at være erfarne – har værktøjerne i orden: projektplaner, kalkulationsark, risikostyringer, tidsplaner, ressourcestyring, økonomistyring, faciliteringsteknikker m.m.

Vores projektledere har såvel teknisk som personlig autoritet og kan sætte sig igennem ikke blot i projektgrupper, men også på direktionsgangen.

Dertil kommer, at de mestrer disciplinen at samle forskellige faggrupper og få dem til at trække på samme hammel.

Her er et udpluk af vores opgaver inden for projektledelse, men tøv ikke med at kontakte os, hvis jeres opgave falder uden for disse kategorier.

Eksempler på projektledelsesydelser:

  • Projekteringsledelse
  • Byggeledelse
  • Hovedentreprisestyring
  • Grænsefladestyring
  • Udarbejdelse og styring af udbud
  • Tilbudskalkulation
  • Logistik, ressourcestyring og tidsplanlægning
  • Organisationsoptimering
  • Facilitator til tekniske workshops

Planlægning, ressourcestyring og logistik

  • Opbygning af en velfungerende tidsplansstruktur
  • Beslutning om valg af lokations- eller funktionsbaseret planlægning
  • Anvendelse af logiske relationer mellem aktiviteter
  • Håndtering af budget, cash flow, ressourcer og materialer i planlægningen
  • Anvendelse af fremdriftsmåling og opfølgning
  • Planlægning med hensyn til ekstraarbejde, afslutning og mangelafhjælpning

Opbygning af tidsplansstrukturen
Planlægning er en faglig disciplin, der i de fleste tilfælde ikke får den plads i hierarkiet, som den fortjener. Solid og realistisk planlægning er en forudsætning for, at et projekt bliver en succes.

Det er MEE’s erfaring, at mange tidsplaner ikke er gennemtænkt og primært produceret, ”fordi det skal man”, og ikke så meget, fordi de er et værktøj, som kan løse mange problemer.

En tidsplan skal opbygges logisk, så den afspejler projektets struktur. Tidsplanen kan tage udgangspunkt i byggetakten, fx fra kælder til kvist eller København til Ringsted, afhængigt af hvilken form for projekt der er tale om.

Lokations- eller funktionsbaseret
Når der er tale om et byggeri, kan man med fordel starte nedefra og bygge opad, herefter kan man opdele de enkelte etager i områder eller måske endda i rum.

I de enkelte områder er der tekniske fag, som opstarter i forskellig, men dog kendt rækkefølge. Eksempelvis kommer maleren altid til sidst, og de, der graver ud til fundamentet, kommer først. En ombytning af disse forhold vil næppe være hensigtsmæssig.

Logiske relationer
Når man anvender relationer eller links mellem aktiviteter, bør disse altid være logiske. Det nytter ikke at bruge relationer til at linke to aktiviteter sammen, bare fordi de tidsmæssigt ligger sammen, hvis de indbyrdes ikke har noget med hinanden at gøre. Det skaber kun forvirring, hvis en af aktiviteterne bliver udskudt.

Det er ikke logisk, at en aktivitet bliver forsinket af en anden, som det ikke har fællesskab med, bare fordi de er linket i en tidsplan.

En relation skal derfor anvendes med omtanke. Enhver forskydning af en aktivitet påvirker de aktiviteter, der er relateret, og det kan i sidste ende forsinke afleveringstidspunktet.

Budget, cash flow, ressourcer og materialer
Tidsplaner er meget mere end styring af tid. Tid er penge, som man siger, og derfor er en tidsplan et spejlbillede af penge forbrugt over tid.

Ved at anvende planlægningsværktøjerne fornuftigt kan man med fordel gøre brug af ressourceplanlægningsdelen.

Lønsatser, materialepriser, leje af materiel, transportomkostninger m.m. kan anvendes som input til en robust tidsplan. Udbudstidsplanen kan anvendes som det fundamentale grundlag, da den meget ofte indeholder de kontraktlige milestones.

Igennem hele projektfasen vedligeholdes tidsplanen. Fremdriftsmåling foretages med jævne mellemrum, gerne ugentligt, og tidsplanen revideres, hvis der sker ændringer.

Ekstraarbejde, afslutning og mangelafhjælpning
En vigtig detalje er at huske, at ekstraarbejder skal planlægges på lige fod med kontraktarbejderne. Ekstraarbejder kræver ressourcer, og hvis man anvender de ressourcer, der allerede er allokeret til andre opgaver, opnår man hhv. en overallokering og en forsinkelse grundet ressourceknaphed et andet sted.

Ved afslutning af et projekt kan der ofte forekomme mangler, som skal udbedres.

Mangler er arbejder, der skal udføres, og de koster ressourcer. Mangelafhjælpningen bør planlægges på lige fod med kontrakt- og ekstraarbejde.

Hvis man anvender tidsplanen som en del af økonomistyringen, vil man bemærke, at mangelafhjælpningen ikke er gratis, da den trækker på ressourcer ud over den planlagte byggetid.

Ressourceallokering generelt:
I forbindelse med opbygningen af de enkelte aktiviteter anbefaler vi at anvende en struktur, som gør det muligt at allokere entydige ressourcer. En entydig ressource er fx en elektriker eller en tømrer. Det er noget man kan måle på, og som kan skaleres i forhold til behov.

De fleste tidsplansværktøjer har en funktion, der kan generere en S-kurve, som er den måde, hvorpå man viser bemanding eller ressourceforbrug.

Data kan ofte med fordel eksporteres til andre programmer som fx MS-Excel, hvis man ønsker at arbejde videre med tallene.

Vi har stor erfaring med at udarbejde og vedligeholde tidplaner.

Vores erfaring stammer fra nogen af de største projekter i Danmark. Vi har erfaring med MS-Project, Primavera og Tilos – blot nogle af de planlægningsværktøjer, der fungerer godt i vores branche.

Kontakt os for at få en snak om, hvordan vi kan assistere med planlægning og styring af jeres projekt.

Successiv kalkulation

Følgende spørgsmål bliver ofte stillet i forbindelse med budgetlægning:

  • Hvor troværdigt er budgettet?
  • Hvor sandsynligt er det,at prisen holder?
  • Hvor stor en variation i pris kan accepteres?
  • Hvilke usikkerheder kan accepteres?

Princippet om successiv kalkulation er en teknik til budgettering, MEE har anvendt i flere år.

 

Uden at det her skal blive alt for teknisk, går princippet kort fortalt ud på, at man benytter en beregningsmodel, som anvender tal med en varians til begge sider.Metoden er baseret på dr. Lichtenbergs Successiv Princippet (Lichtenberg’s Princip).

Princippet for beregningsmodellen kan i sin simple form beskrives således:

  1. Opdel kalkulen i nogle få hovedposter.
  2. Foretag et skøn over disse posters størrelse.
  3. Udvælg den eller de poster, der forekommer mest kritisk (upålidelig).
  4. Analysér disse poster yderligere mhp. et mere pålideligt skøn.
  5. Gentag fra punkt 3, indtil det samlede resultat er tilfredsstillende.

En afgørende fordel ved metoden er, at ”svage” områder i kalkulationen træder tydeligt frem.

Svage områder afspejler ofte forhold i planlægning og/eller projektet, der skal afklares.

Metoden er derfor et nyttigt redskab i forbindelse med budgettering, planlægning og styring af projekter af næsten enhver art.

Anvendelsesområdet er bredt. Det spænder fra offentlige og privates budgettering, over bygherrens overslag over forskellige projektstadier og kontrolkalkulationer til entreprenørens kalkulationer i forbindelse med planlægning af tilbud.

For at vise hvor frit man er stillet i valg af opdelingsprincip, er der på figurerne nedenfor vist tre af de mange mulige opdelingsprincipper ved et simpelt byggeri.

Disse tre kan kort karakteriseres således:

  • Opbygning efter bygningsdele
  • Opdeling efter delarbejder eller aktiviteter
  • Opdeling efter produktionsfaktorer

Anvendt lidt systematisk har dette princip vist sig overordentlig effektivt. Det er således muligt at udføre seriøse kalkulationer med større sikkerhed og vha. en langt mindre arbejdsindsats end ved brug af gængse metoder.

Baggrunden for dette er dels en mere effektiv udnyttelse af den viden, der er tilgængelig for kalkulatoren, dels at man systematisk undgår specifikationer eller opdelinger, der ikke bidrager til at forbedre slutresultatet, eller har en anden funktion, og som derfor er overflødige.

Det mest markante resultat af arbejdet med metoden er, at en detaljeringsgrad i størrelsesordenen 40-100 uafhængige delposter normalt er tilstrækkelig til at opnå et slutresultat, der ligger meget tæt på den maksimalt opnåelige pålidelighed.

Adskillige kalkulationsmetoder medfører ofte et meget stort, overflødigt kalkulationsarbejde uden i øvrigt at give et mål for pålideligheden. Det antages automatisk, at større detaljeringsgrad giver større pålidelighed.

 

Vi har beregnet budgetter på mange forskellige projekter, og vi assisterer også meget gerne på jeres projekter.

Man skal huske på, at budgetter i alle projekter er et væsentligt element – ikke mindst troværdigheden i budgettet.

Kontakt os, så vi kan aftale, hvordan vi bedst kan hjælpe.

Dokumentation

MEE yder teknisk rådgivning inden for en bred vifte af kompetenceområder.

Vi er specialiseret i at udarbejde teknisk dokumentation til industrien og byggebranchen.

Dokumentationsopgaver kan omfatte:

  • Drift- og vedligeholdelsesmateriale
  • Teknisk dossier ifm. maskininstallationer
  • Kvalitetssikring
  • Tekniske manualer og datablade

Dokumentationsmaterialet udarbejder vi elektronisk eller i papirversion alt efter kundens ønske. Ønsker kunden i stedet databaseapplikationer, så udarbejder vi det.

Vi udarbejder tegningsdokumentation i PCSCHEMATIC eller AutoCAD.

Dokumentationen udføres efter kundens individuelle specifikationer, ønsker og behov. Vi er specialiseret i kredsskemaer med lister, som understøtter tegningsmaterialet.

Listeeksempler:

  • Styklister
  • Komponentlister
  • Klemlister
  • Kabellister
  • PLC-lister

Vi udvikler komponentdatabaser til applikationer i PCSCHEMATIC efter specifikke kundeønsker, og vi udarbejder og vedligeholder plantegninger i AutoCAD af bygnings- eller industriinstallationer.

Vi konverterer tegninger og lister til andre filformater, fx DXF, PDF , BMP eller WMF.

Opgaverne udfører vi vores eget kontor eller ude hos kunden, hvilke sikrer en målrettet og fleksibel løsningsmodel for den enkelte kunde.

Vi har overblikket, der sikrer en funktionel dokumentation for drift og vedligehold af kundens tekniske installationer i fremtiden.

Risc Management

MEE kan levere teknisk rådgivning inden for en bred vifte af kompetenceområder.

Vi har stor erfaring med at udarbejde risikovurderinger og præsentere disse struktureret, således at materialet kan anvendes i kundens videre arbejde.

Arbejdet kan strække sig fra den enkle risikoidentifikation til udarbejdelse af en kapitaliseret risikoprofil med cost-benefit-analyse.

Vi udarbejder også Fault Tree Analyser.

Eksempler til inspiration:

  • Risikovurdering af udbudsmateriale, fordeling af ansvar og risici
  • Risikovurdering af detailprojekt, vurdering af projektets risikoprofil
  • Risikovurdering af tidsplaner og arbejdsprogrammer, vurdering af økonomiske og tekniske risici
  • Risikovurdering af systemer, vurdering af oppetid og systemsikkerhed

Value Engineering

Granskning af tekniske systemer i et byggeprojekt

  • Undgå problemer med de tekniske systemer og hold projektbudgettet
  • Tekniske systemer, der virker; til en pris, der holder

Value Engineering (VE) er en metode til systematisk at forbedre “værdien” af produkter, installationer og systemer vha. en granskning af funktionen, herunder opbygningen og dimensioneringen samt økonomien i løsningerne.

Værdien af indsatsen er forholdet mellem funktionen og omkostningen. Værdien kan derfor kun forøges ved enten at forbedre funktionen eller reducere omkostningerne.

Den store fordel ved VE er, at det bruges til at løse problemer, identificere og fjerne uønskede omkostninger og samtidig forbedre funktion og kvalitet. Dertil kommer en sammenkobling mellem anlægsudgifter og driftsomkostninger over tid.

Hvorfor VE?
Målet er at optimere værdien af produkter, så de opfylder krav til ydeevne ved lavest mulige omkostninger under såvel anlæg som drift.

I byggerier indebærer dette overvejelser om tilgængeligheden af materialer, effektive byggemetoder, transportvalg, byggepladsbegrænsninger eller -restriktioner, planlægning og organisation osv.

Med VE opnår man desuden fordele som bl.a. reduktion i levetidsomkostninger, forbedring af kvaliteten, reduktion af miljøpåvirkninger m.m.

Hvornår skal der udføres VE?
Fordelen ved at benytte sig af VE er størst, hvis processen iværksættes ved projektets opstart.

Ideelt set påbegyndes VE ved projektets start, så det er en integreret delproces i projekteringen, men det kan dog ikke altid lade sig gøre.

Ofte er det en proces, som først kommer i spil, efter at bygherren har modtaget projektet og i den forbindelse fundet, at omkostningerne til at realisere det bliver for høje.

Typisk ender det i en diskussion mellem entreprenøren og bygherren, som til sidst ender ud i sparerunder og deraf følgende værdiforringelse for bygherren.

MEE og VE?
MEE har udført VE på flere store projekter, hvor det primære tema har været fx over- eller underdimensionering af føringsveje, kabler og tavleanlæg til forsyning af store byggerier.

Denne indsats har ført til konkrete besparelser på materialer og arbejdsprocesser, hvilket i sidste ende ofte har betydet væsentlige, økonomiske forbedringer for projektet.

VE kan anvendes på alle tekniske fag samt på planlægningen af selve byggeprocessen.

VE indebærer:

  • Identificering af de vigtigste, mindste udfaldskrav til de enkelte systemer
  • Identificering af de vigtigste kvalitetskrav til de enkelte systemer
  • Analyse af funktioner for disse elementer
  • Udvikling af alternative løsninger for at opfylde disse funktioner
  • Vurdering af alternative løsninger
  • Fordeling af omkostninger til alternative løsninger
  • Udvikling af alternative løsninger med den højeste sandsynlighed for succes

KONTAKT

  • M&E Engineering A/S
  • Slotsmarken 11
  • DK-2970 Hørsholm
  • +45 4846 1350
  • info@mee.dk
  • Åbningstider:
  • Mandag - fredag kl. 08:00 - 17:00

© M&E Engineering A/S 2019 All Rights Reserved