Københavns Metro, fase 1+2

I forbindelse med projektet om byggeriet af Københavns Metro fase 1 & 2 indgik MEE en kontrakt med INTABB I/S om at stille ressourcepersoner til rådighed for projektorganisationen.
 
Vi tilførte en værdi til kunden ved at stille vores specialviden til rådighed, således at kundens basisorganisation kunne fokusere på eget kerneområde for at gennemføre dette store projekt.
 
Igennem ca. 3 år varetog vores medarbejdere forskellige funktioner og bl.a. ledelse af elprojekteringen for M&E-kontrakten.
Herudover omfattede aftalen:
  • Ledelse af SCADA-designgruppen for M&E-kontrakten
  • Overordnet projektering af PLC-styringer og fiberoptiske netværk
  • Afklaring af grænseflader til M&E-entreprenørens PLC-styringer; herunder TS-entreprenøren, andre leverandører til Metroen og andre designgrupper internt hos M&E-entreprenøren: drænanlæg, tunnelventilation samt div. kraftforsyningstavler og sikringsanlæg
  • Udarbejdelse af PLC design statements, som bl.a. beskriver de indgåede aftaler om grænseflade, samt kravspecifikation til softwareunderleverandør; udarbejdelse af signallister, terminerings- og kabellister til PLC-tavler
  • Design af styring til skylights (røgventilation til gadeniveau)
  • Specifikation af instrumentering til tunnelventilation og skylights
  • Design af lokale betjeningspaneler til nødbetjening af vitale anlæg (tunnelventilation, nødbelysning i tunnel og skylights)
Kunde: INTABB I/S (Joint Venture mellem INTERTEC A/S og ABB A/S)